Stisystem og Gateway Blokhus
Området omkring Ferren Syd giver mange muligheder for naturoplevelser i såvel skov som klitplantagen. Der er rig mulighed for såvel vandreture, løb eller en tur på mountainbike.
Gateway Blokhus
I skoven lige bag Ferren Syd finder man Gateway Blokhus.
Gateway Blokhus blev indviet i foråret 2012 og er et nyt gratis tilbud til alle, der ønsker en tur i naturen med hygge, leg, cykling, løb eller vandre ture i den smukke natur omkring Blokhus.
Der er afmærkede ruter til motionsløb, udendørs fitnessudstyr samt en udfordrende mountainbikerute .
Her finder man også en kæmpe stor ny skovlegeplads, et stort picnic-område med bageovn og grill samt en shelter plads, for jer, der måske har lyst til at tage en overnatning i naturen.